Vil du repræsentere KEN HYGIENE SYSTEMS A/S som Area Sales Manager i en nyoprettet stilling i KENs projektforretning inden for Levnedsmiddel og Life Science-/Pharmaindustrien i Nordeuropa?

 

Finder du jobbet interessant, kan du skrive til os på job@ken.dk. Ansøgningsfrist fredag 15. marts 2019. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sales Director Peter O. Røge på telefon 42 12 89 80.

En stilling i en succesfuld afdeling, Process Solution, hvor du får rig mulighed for både personlig og faglig udvikling og er med til at skabe, udvikle og vækste eget område.

Levnedsmiddel og Life Science- / Pharma industrien. Process Solution er en lille succesfuld projektorganisation som med vedholdenhed, struktur og nysgerrighed på kundernes behov har opnået en meget positiv udvikling inden for Levnedsmiddel og Life Science-/Pharmaindustrien i Nordeuropa.

Som en del af en ambitiøs vækststrategi kommer du til at få ansvaret for dine egne kunder og markeder. Det er dit ansvar ved hjælp af målrettet segmentering og aktiv tilstedeværelse hos kunderne at afdække såvel nuværende som nye kunders specifikke behov og krav. Kunderne befinder sig primært i Danmark, men også Norge og Sverige vil blive fokusområder på sigt. Du bliver del af en meget stærk teknisk organisation, som har solide erfaringer med vaskeløsninger, og som leverer produkter af høj kvalitet tilpasset kundernes ønsker.

Ofte tager kunderne udgangspunkt i en kravsspecifikation, som Process Solution i konstruktiv dialog med kunden udvikler mest hensigtsmæssigt, så der tages størst muligt hensyn til kundens hygiejnekrav, ønsker til optimerede og validerede processer mv.

Derfor er et kendskab til denne måde at drive salg på vil være en fordel, ligesom det vil være en fordel at kunne tage udgangspunkt i kundernes HACCP-analyser (risikoanalyser) og myndighedernes krav til eksempelvis dokumentation og kvalitet.

Dine kvalifikationer:

  • Du ved, at tingene sker ude i marken.
  • Du er nysgerrig og har et stor drive, som du bruger til at engagere folk omkring dig.
  • Du er teknisk velfunderet, men mest sælger.
  • Du har kendskab til beslutningsprocesserne inden for levnedsmiddelindustrien, og kendskab til hygiejne er en fordel.
  • Du er nysgerrig på kundens hverdag og krav.
  • Du er vedholdende – projekter kan tage op til flere år.
  • Du har flair for value added-salg.
  • Du er i stand til at navigere mellem standardløsninger og kundetilpassede løsninger.
  • Du er struktureret.
  • Du er positiv og energisk – ”jeg-kan-og-vil-attitude”.
  • Du er vant til at bruge CRM.

Om os

I Process Solutions-salgsafdeling er vi et lille team, men en del af en større salgsorganisation, der består af erfarne eksportsælgere og produktchefer samt en marketingafdeling. Du får en hverdag med en bred kontaktflade både internt i organisationen og udadtil. Vi arbejder i et uformelt miljø, understøtter hinanden og bidrager med vores kompetencer på tværs i organisationen. Vi forventer, at du er en aktiv deltager. Du vil rapportere til Sales Director, Process Solution.

Du tilbydes et selvstændigt ansvarsområde med mulighed for at udvikle og præge virksomheden og skabe gode resultater. KEN tilbyder en attraktiv kombination af en velkonsolideret virksomhed med gode vækstmuligheder og udfordrende karrieremuligheder.

Finder du jobbet interessant, kan du skrive til os på job@ken.dk. Ansøgningsfrist fredag 15. marts 2019.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sales Director
Peter O.
Røge på telefon 42 12 89 80.